Fakta - Botilbud

Beskrivelse af tilbuddet

Solgården er et nyt, specialiseret botilbud under Birkebo, som siden 1997 har arbejdet med unge og voksne med særlige behov. Tilbuddet henvender sig til borgere, der har brug for en målrettet indsats med fokus på udvikling af selvforståelse, ADL-færdigheder, sociale kompetencer og mestringsstrategier.

Vi støtter den enkelte i at håndtere hverdagens krav, indgå i sociale fællesskaber og tage ansvar for eget liv – med udgangspunkt i borgerens individuelle plan, ønsker og behov i forhold til fremtidige bolig- og livsmuligheder.

Solgården tilbyder individuelle forløb med fokus på at støtte den enkelte i opbygningen af et så selvstændigt liv som muligt. Gennem pædagogiske metoder og teknologiske støttesystemer skaber vi en struktureret hverdag med redskaber som apps, infotablets og digitale kalendere – tilpasset den enkeltes behov og med fokus på, at systemerne kan videreføres efter opholdet på Solgården.

Det er en forudsætning for indskrivning, at beboeren er diagnosticeret før opholdets start.

Solgården:

Solgården er smukt beliggende nær Nr. Onsild og repræsenterer Birkebos nyeste skud på stammen. Med sin store, lyse bygning tilbyder Solgården plads til personlig udvikling og socialt fællesskab. Solgården har plads til 7 beboere i alderen 18-45 år, som visiteres efter servicelovens § 107.

Afdelingen er fordelt på to etager og indeholder:

  • 7 beboerværelser.
  • 2 køkkener.
  • 3 badeværelser – heraf 1 med badekar.
  • En fælles stue og spisestue i et.
  • 2 sanserum.
  • Flere opholdsområder til fællesskab, kreative aktiviteter og individuel brug.

 

Muligheder både inde og ude

Husets matrikel byder på mange udendørsmuligheder, som udvikles i tæt samarbejde med beboerne. Solgården lægger vægt på at skabe et hjem, hvor hver enkelt kan finde tryghed og balance, samtidig med at fællesskabet styrkes, og det personlige fundament udvikles.

Nærområdet tilbyder:

  • Sheelters
  • Vildmarksbad
  • Boldbane
  • Fitness
  • Dyr som får, grise og kvier
  • Rideklub
  • Skydeklub

Botilbuddet Birkebo ApS

CVR: 40608052

Adresse
Rævebakken 17, 9500 Hobro

Rutevejledning

Kontakt
Telefon: 98 54 44 60
mail@birkebo.dk